Workshops for Private, Virksomheder og Institutioner

Jeg tilbyder skræddersyede workshops til private, virksomheder og institutioner, baseret på ønsker til kunstnerisk indhold. Mine workshops dækker en bred vifte af kunstformer, herunder maleri, tegning, collage og mixed media, med temaer som fx farvelære, visuelle virkemidler, figurativ og abstrakt kunst m.m. Det er også muligt at vælge et kunstfoløb, der strækker sig over en længere periode, hvis man ønsker at fordybe sig i forskellige kunstprojekter og udforske flere kunstformer.

Inspirerende Kunstworkshop til Privat Arrangement

 

Leder du efter en kreativ og inspirerende aktivitet til en særlig begivenhed? Jeg tilbyder skræddersyede kunstworkshops til private arrangementer såsom fødselsdage, polterabender eller en kreativ dag med venner og familie.

Workshoppen planlægges efter jeres ønsker, niveau og deltagerantal. I kan vælge mellem forskellige kunstneriske udtryk som maleri, collage eller mixed media. Har I et specifikt tema eller en særlig stilretning i tankerne, tilpasses indholdet derefter – hvad enten I ønsker at arbejde abstrakt eller figurativt.

Du er velkommen til uforpligtende at kontakte mig og høre mere om, hvordan en workshop eventuelt kan planlægges.

Kreativ Workshop for Private

Gør dit arrangement kreativt med en inspirerende workshop. Saml venner og familie til en kreativ dag med Maleri, Collage og Mixed Media.

Kreative Workshops for Virksomheder og Institutioner

Er I en virksomhed eller institution, der ønsker at tilbyde medarbejderne en kreativ oplevelse? En kunstworkshop kan være en inspirerende måde at styrke fællesskab, innovation og fordybelse gennem kunstneriske processer.

Jeg tilbyder workshops i maleri, collage, mixed media og udsmykninger, hvor medarbejderne eksempelvis samarbejder om at skabe et fælles kunstværk, der kan udsmykke jeres kantine, mødelokale eller andre fællesområder.

Afhængigt af jeres ønsker til form og indhold designer jeg en workshop, der passer til netop jeres behov – om det skal være en enkeltstående oplevelse eller et længerevarende forløb.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om mulighederne.

Inspirerende workshops

Saml medarbejderne om en spændende kunstworkshop, der kombinerer kunstnerisk udfoldelse og teamwork. Et inspirerende indslag til en medarbejderdag eller teambuilding med kreative oplevelser.

Kreativ Mindfulness for Private, Virksomheder og Institutioner

Jeg tilbyder skræddersyede workshops til private, virksomheder og institutioner, hvor kreativ mindfulness skaber et frirum fra hverdagens krav. Uanset om du ønsker en personlig pause, en fælles oplevelse for en gruppe eller et kreativt indspark i en professionel sammenhæng, tilpasses workshoppen jeres behov.

Gennem enkle, kunstneriske øvelser opstår et rum til fordybelse og nærvær, hvor tankerne falder til ro, intuitionen får plads, og kreativiteten bliver et redskab til afslapning og refleksion. Her handler det ikke om præstation, men om den kreative proces og tilstedeværelse i nuet.

Vil du vide mere om en skræddersyet workshop i kreativ mindfulness? Du er velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Kreativ Mindfulness

Oplev Kreativ Mindfulness der kombinerer kunst, fordybelse og nærvær. Perfekt til private, virksomheder og institutioner.

Kunstvejledning for Grupper der søger Kunstnerisk Sparring

Er I en gruppe venner, kunstnere eller kollegaer, som gerne vil have konstruktiv respons på jeres kunstværker og konkrete råd til, hvordan I kan videreudvikle jeres kunst?

I har mulighed for at få skræddersyet en kunstvejledningssession, der tilpasses jeres niveau og ambitioner – både som gruppe og individuelt. Uanset hvor I hver især befinder jer med jeres kunst, om det er på hobbyplan, om I ønsker at udstille og nå bredere ud med jeres kunst, eller allerede har en udstilling på vej og har brug for sparring til en billedserie, kan jeg være behjælpelig med målrettet vejledning.

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan en kunstvejledningssession kan tilrettelægges.

Skræddersyet Kunstvejledning

Tilpasset vejledning, der imødekommer jeres individuelle niveauer, stilarter og kunstneriske ambitioner.

BOOK EN WORKSHOP

Maleri, Collage, Mixed Media og Kreativ Mindfulness

MALERI

Få designet en inspirerende maleriworkshop, der tilpasses efter ønsker til både indhold og niveau. Abstrakt og figurativt maleri, landskaber, portrætter, farvesammensætning, komposition og perspektiv kan indgå alt efter behov og interesse. Workshoppen kan give inspiration til nye teknikker, materialer og malerstile, skabe mulighed for eksperimenterende processer og give plads til at udforske visuelle budskaber og personlige udtryksformer. Der kan arbejdes både intuitivt og målrettet med udtryk, hvor forskellige metoder og tilgange får lov til at spille sammen og udvikle sig undervejs.

COLLAGE

En collageworkshop kan tilpasses efter ønsker og behov og giver indsigt i de grundlæggende teknikker inden for collagekunst, såsom materialevalg, lag-på-lag-opbygning og komposition. Der kan arbejdes med papir, stof, fotos og genbrugmaterialer, som kombineres på kreative måder for at skabe unikke visuelle udtryk. Workshoppen dækker både traditionelle og eksperimenterende metoder og giver inspiration til at udforske nye teknikker og kunstneriske processer. Gennem forskellige materialekombinationer og kreative tilgange åbnes der op for nye måder at arbejde med collage på.

MIXED MEDIA

Book en inspirerende Mixed Media workshop og lær at kombinere maleri, tegning, tryk, papir, stof og billeder til unikke, personlige kunstværker. Få en introduktion til grundlæggende teknikker og metoder til at arbejde kreativt og alsidigt med form, farver, forskellige materialer og kompositioner. Udforsk lag-på-lag-teknikker, der skaber dybde og dynamik, og se, hvordan kontraster og teksturer kan forstærke udtrykket. Workshoppen giver inspiration til både abstrakte og figurative udtryksformer og åbner op for nye måder at eksperimentere og være kreativ på. Mixed Media er en ideel kunstform for dem, der elsker at eksperimentere, udforske procesorienterede tilgange og skabe kunst uden begrænsninger.

KREATIV MINDFULNESS

En workshop i Kreativ Mindfulness introducerer til, hvordan man kan skabe et rum til fordybelse og nærvær gennem kreative processer. I en travl hverdag med mange forstyrrelser og gøremål kan det være en udfordring at finde tid til sig selv og skabe ro i sindet. Gennem enkle og intuitive øvelser i fx tegning, collage og maleri skabes et kreativt rum, hvor fokus er på øjeblikket frem for resultatet. Farver, former og materialer bliver redskaber til at sænke tempoet og give plads til fordybelse. Workshoppen giver inspiration til, hvordan kreativ mindfulness kan integreres i dagligdagen, så den skabende proces bliver en naturlig kilde til ro, nærvær og tilstedeværelse i nuet – og frigiver positiv energi til det, der virkelig betyder noget.

KOMMENDE KURSUS

Sommerkursus i akrylmaleri i uge 25 –  Silkeborg

Maleri af en lys og hyggelig stue med udsigt til en grøn have gennem en glasdør. Stuen har planter og kunst på væggene, og sollys strømmer ind.
Dette inspirerende malerikursus byder på en uge fyldt med kreativitet, temaoplæg og fordybelse med egne kunstprojekter – alt sammen i et stemningsfyldt miljø. Kurset er designet med fokus på individuel undervisning, så du får den vejledning og konstruktive respons, der matcher de mål og ønsker, du har for dine kunstværker. Uanset om du allerede er i gang med et maleri og søger konstruktiv feedback, eller hvis du mangler ideer til, hvordan du kan omsætte dine tanker til malerier, vil du få den rette vejledning til at realisere dine visuelle mål. Hver morgen starter vi med en kort bil­led­gen­nem­gang eller inspirerende kreative øvelser i eksempelvis bil­led­kom­po­si­tio­ner, form, farver og fi­gur­sam­men­sæt­nin­ger samt budskaber og meget mere, som kan være anvendelige i dit videre arbejde med dine kunstværker. Medbring mad og drikke til dagen og egne materialer. Det er også muligt at købe lærreder, papir og akrylmaling på stedet.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Learn more

error: Content is protected !!