Inspirerende Kunstworkshops

Jeg tilbyder inspirerende og kreative workshops for børn, unge og voksne, samt skræddersyede kunstarrangementer. Mine workshops er tilrettelagt, så alle kan deltage uanset niveau og forkundskaber, da jeg vægter den personlige visuelle udtryksform og kunstneriske interesseområde. Hvis du kunne tænke dig en specialdesignet kunstworkshop til dig og dine venner, familie eller kolleger, er du meget velkommen til at kontakte mig og forhøre dig om mulighederne. Hvis du ønsker at blive opdateret om kommende workshops og andre kreative arrangementer mm, kan du tilmelde dig min nyhedsmail og følge mig på min Instagram-profil.

Kunstworkshop – Kreativitet til dit arrangement

Leder du efter en unik og kreativ oplevelse til dit næste arrangement? Jeg tilbyder skræddersyede kunstworkshops, perfekte til fødselsdage, polterabender, venindedag, familiesammenkomster og meget mere. Hver workshop bliver tilpasset dit arrangement med temaer som tegning, maleri, collage og kreativ mindfulness.

Kontakt mig for en uforpligtende forespørgsel, hvor du kort kan fortælle om dit arrangement og dine tanker. Sammen kan vi drøfte dine ønsker og idéer, og du kan herefter beslutte, om jeg skal afholde en kunstworkshop til dit arrangement.

Akrylmaleri kursus - Holdstart Tirsdag d. 22. oktober

Har du stiftet bekendtskab med det visuelle udtryk gennem akrylmaling og har oplevet de mange muligheder ved valg af farve, komposition, perspektiv og teknik, men har behov for ny inspiration? Bil­led­kunstun­der­vis­nin­gen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers niveau, og du får mulighed for at blive inspireret fagligt og kunstnerisk i din videre kunstneriske udvikling.

Vi begynder hver mødegang med en fælles gennemgang af de aktuelle kunstværker, hvorved du ikke bare får konstruktiv respons på dit eget igangværende kunstværk, men også får mulighed for at opnå inspiration og nye synsvinkler ved at se og høre om de øvrige deltageres udtryksmåder. Desuden vil samværet med de øvrige kursister være med til at inspirere og motivere dig.

Der vil være et par temadage i løbet af sæsonen, hvor der er inspirerende kreative øvelser samt besøg på aktuelle kunst­ud­stil­lin­ger.

Du medbringer de materialer, du skal bruge, eller køber dem på bil­led­værk­ste­det. Du afholder selv alle udgifter til materialer.

Vi etablerer en kaffeordning, som vi betaler til i fællesskab.

Der er undervisning fra kl. 9.00 – 11.45, derefter arbejdes der selvstændigt til kl. 14.00.

Ingen ledige pladser

Tidspunkt: Start Tirsdag d. 22. oktober – kl. 09.00 – 14.00.

Pris: 1.515,00 kr.

Antal pladser: 12

Lektioner: 24,5 lektioner, 7 mødegange

Praktisk: Medbring egne materialer. 

Lokalitet: ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg.

Pakering: Gratis og lige ved døren.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Learn more

error: Content is protected !!